Da jeg var ung solede vi os topløse op ad gravstenene på Assistens Kirkegård. Det var dengang, det at være topløs vakte nogenlunde lige så lidt opmærksomhed, som en udfordrende bikini med push up og g-streng gør i dag. Da gravene i det område af parken, som var vores foretrukne picnic-område, var meget gamle, var der ingen friske blomster eller sørgende familiemedlemmer, som mindede os om, at dette var et sted for de døde. Så vi solede os, hyggede, læste til eksamen, og spiste vores ydmyge studentermad i en ramme af gamle krogede træer dækket af vedbend, rododendronbuske på størrelse med huse og pittoreske gravmonumenter af en næsten Charles-Dickensagtig karakter. Assistens Kirkegård var i høj grad et sted for de levende.
Det bekræftes, når man i dag besøger Assistens Kirkegård og støder på et bredt udsnit af byens befolkning, fra småbørnsfamilier, motionister og eksamenslæsere til pensionister, cyklister og forelskede par, der sidder og kysser i de mange grønne hjørner og kroge af kirkegården. Kirkegården er altid fyldt med folk, og alligevel kan man altid finde fred på grund af de mange træer og buske.
Langt væk er erindringen om kirkegårdens opståen i 1760 i skyggen af den sidste pestepidemi, som havde fyldt kirkegårdene inden for voldene op, så kisterne på f.eks. Holmens Kirkes gravplads lå oven på hinanden. Assistens Kirkegård blev anlagt uden for voldene på en sumpet mark, hvor der på det tidspunkt blev dyrket tobak. De første år var det kun de fattige, der blev begravet derude, da bedsteborgerskabet fandt det usselt at blive begravet på et så fjernt og øde sted.
Men i slutningen af 1700-tallet begyndte de øvre klasser at få øje på stedets kvaliteter, og det blev efterhånden nærmest mondænt at blive stedt til hvile på det tidligere sumpede tobaksopdyrkede område.
Fred kirkegården
Med områdets både historiske og nutidige betydning taget i betragtning var det derfor med undren, at vi for et par år siden blev vidne til, at der blev taget en stor bid af kirkegården til kommende metrobyggeplads med flytning af hen imod 1000 grave til følge. For uanset samfundsnytten af en metro, som Danmarks Naturfredningsforening på ingen måde vil beklikke, så skal Assistens Kirkegården, med dens betydning både som rekreativt grønt område og som kulturarv, ikke holde for.
Derfor rejste Danmarks Naturfredningsforening en fredningssag for kirkegården i december 2010.
Formålet var at give hele området en permanent beskyttelse og sikre, at byggepladsområdet bliver tilbageført til parkformål, når metrostationen er færdig. På den måde vil kommende politikere ikke kunne ryste på hånden, når der skal findes egnede eller billige arealer til nye samfundsnyttige byggerier og anlæg.
Fredningsnævnet afviste imidlertid at gennemføre fredningen, da de mente, at området er godt nok beskyttet gennem kirkelovgivningen. Det er rigtigt , at denne lovgivning sikrer områdets status som kirkegård. Men en del af Assistens Kirkegård er planlagt til at være park fra 2020. Og som park vil en stor del af området ikke længere være beskyttet af kirkegårdslovgivningen. Hvad kan der så ikke ske, når der skal findes areal til f.eks. et musikhus, til en café, til cykelskure eller til andre af de pladskrævende anlæg, som byen konstant higer efter?
Flere borgere
Danmarks Naturfredningsforening er på ingen måde uenig i, at byen skal udvikle sig med de behov, som byens borgere har. Et af de behov er grønne åndehuller til den voksende befolkning. Man regner med, at København i løbet af de kommende ti år vil tælle omkring 100.000 flere borgere.
Vi skal passe på de grønne områder, vi allerede har. Og når det er et grønt område som Assistens Kirkegård, er det ikke kun et af byens grønne åndehuller, der er truet. Det et af de mest værdifulde rekreative og kulturhistorisk væsentlige steder i byen, som kan meget mere end at være kirkegård. Og som aldrig vil kunne erstattes af nye udlagte grønne områder andre steder.
Sagen ligger nu og venter på, at Natur- og Miljøklagenævnet om nogle måneder skal tage endelig stilling til, om Assistens Kirkegård skal fredes – eller om vi skal tro på, at gode viljer holder, også den dag der igen opstår et pres for, at arealerne kan bruges til andet end rekreativ park og kirkegård. Jeg ved godt, hvad jeg håber på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Assistens Kirkegård er unik og rummer meget af både kulturhistorie og biodiversitet. Der er alle der herlige gamle træer, der er det oplyste borgerskabs afroditestatuer fra 1800-tallet, da man troede hun var mangebrystet, og ikke vidste, at det var tyretestikler, man brugte at hænge på hendes statuer i antikken.Der er alle gravstederne for danske videnskabsfolk og kulturpersoner.
SvarSletJeg ser den bl.a., når jeg besøger min datter og hendes kæreste, der bor lige op ad den.
Et enestående sted!
Poul Evald Hansen DN-Albertslund/Biodiversitetsnetværket.
Vi er desværre ikke særlig gode til at sætte værdi på det vi har, før der er nogen der kommer og vil tage det fra os. Og fra den politiske side har man ikke meget forståelse for noget der ikke kan sættes kroner og øre på.
SvarSletAssistens kirkegården er kun en lille plet af de for få grønne områder der er tilbage, både i byer og på landet som der ikke bliver sat politisk pris på.
Jeg kan ikke helt gennemskue om vi skal helt der ud, hvor vi ikke har en eneste park og et eneste træ over 25 år før vi virkelig opdager hvor meget natur der er blevet smadret igennem den sener tid.
En metro er fantastisk især for dem der har brug for den slags, men den er jo også meget nemmer at sætte en økonomisk pris på og måske kan den en dag give et afkast.
Det er klart byerne har brug for at udvikle sig, men skal det altid være på naturens og menneskes bekostning.
Der findes faktisk en stor del af befolkningen der har brug for at udvikle sig i naturen. mennesker der ikke kan tage til takke med at blive buret inde i nogle beton kasser, med så dårligt et klima at man ikke en gang ville kunne få lov til at have dyre produktion i dem.
Hvad koster de gamle træer og parker vi har rundt omkring. Hvad er prisen på de fantastiske timer vi har brugt på at side og nyde de grønne omgivelser.
Det er der ikke rigtig nogen der tør at sætte pris på, men står det til mig ligger den menneskelige værdi langt højre end den økonomiske.
Og nej det det kan en kommunal politiker nok ikke forholde sig til, men man har da lov at håbe.
Lad os få udvidet §3-beskyttelsen til at omfatte alle træer over 200 år. - Der skal selvfølgelig være mulighed for indgreb, hvis de er til fare for færdslen m.v. - Men så kan det være et krav at vedet efterlades i området til naturlig omsætning. Dette svarer til en "mild" fredning af gamle træer.
SvarSlet