onsdag den 22. oktober 2014

Flere ulve, tak!

Mørket har lukket sig om mig, og stilheden virker truende. Der er en skarp lugt af vilde dyr, og en svag puslen fra ukendte væsner, der søger efter mad i ly af natten. Jeg kan høre mit eget åndedræt og forsøger at skelne de svage konturer i det næsten totalt ravnsorte rum foran mig. Mit blik fanges af et sæt gule øjne, der ser direkte på mig, og jeg trækker mig automatisk i den modsatte retning. Jeg er ikke tryg ved situationen.

”Farmor, jeg skal lave lort”.

Bang. Der røg illusionen. Jeg befinder mig i Zoologisk Haves Natzoo. Men hvad laver alle de børn her? Kan de ikke holde sig til Søndermarkens børneafdeling? Nå, pyt da, det er jo efterårsferie.

Og med efterårsferien følger oplagte muligheder for gode naturoplevelse med familien, hvad enten det er i zoo eller i den danske natur. Vi valgte zoo, efter at have læst nyheden fra Living Planet Report om, at halvdelen af verdens dyr er forsvundet på kun 40 år. Det er ikke biodiversiteten, altså artsrigdommen, det handler om, men antallet af dyr samlet set.

Grunden til nedgangen er, at vi mennesker fylder mere og mere på kloden med et antal på 8 milliarder. Vi fælder træer, pumper grundvand op, sender kuldioxid ud i atmosfæren, og så skal vi bruge mere og mere af pladsen til at producere mad til os selv eller til de husdyr, vi spiser, og det gør, at vi i stigende grad tærer på dyrenes naturlige levesteder. Det – sammen med jagt, fiskeri og klimaforandringer – udgør hovedårsagerne til tilbagegangen.

Rewilding i Yellowstone
Det er ikke, fordi vi ikke ved bedre. I 1995 blev et mindre antal ulve reintroduceret i Yellowstone National Park i USA efter at have været forsvundet i 70 år. Det kaldes rewilding, når man udsætter dyr der tidligere hørte til i et område. Formålet er at genskabe vigtige balancer i områders økosystemer.

I Yellowstone begyndte ændringer at ske med en hast og på en måde, ingen biologer og forskere havde forudset. Hjortene fik med ulvene deres naturlige fjende igen og blev begrænset i antal, samtidig med at de begyndte at holde sig væk fra nogle områder. Indtil da var deres antal eksploderet, med voldsomme negative konsekvenser for vegetationen overalt i parken.

 I de områder, hvor hjortene nu holdt sig væk, begyndte vegetationen igen at komme sig, og visse steder femdoblede træerne deres højde på blot seks år. Og da det skete, begyndte fuglene at komme tilbage. Og ligeså bæverne, fordi bævere elsker træer. Og bævere er sande øko-ingeniører, som skaber levesteder for mange andre arter. Dæmningerne, de byggede, skabte gode forhold for odder og moskusrotter og andefugle og fisk og krybdyr og padder og meget mere.

Ulvene dræbte prærieulve, hvorefter antallet af gnavere som kaniner og mus steg. Det betød igen, at antallet af rovfugle steg, fordi de lever af gnavere. Og der kom flere væsler og ræve og grævlinger, som også lever af gnavere. Selv bjørnene steg i antal, fordi der var flere bær på de regenererede træer. Men det mest utrolige var, at ulvene ændrede flodernes opførsel. De begyndte at slynge sig mindre og i stedet skære sig dybere ned i landskabet, fordi brinkerne ikke længere blev trådt ned af hjortene, og som en følge deraf eroderede mindre.

På under 20 år er nationalparkens økosystemer blevet genoprettet, så der er naturlige balancer, som vi mennesker ikke behøver gribe ind i. Vildt, bogstavelig talt!

Ulven i dansk natur
Vi gør det også i Danmark. Reintroducerer vilde dyr, som oprindelig har hørt til i den danske fauna. Det bedste eksempel er bæveren, som for få år siden blev sat ud et par steder i landet, og som ser ud til at stortrives – og senest eghjorten, som for et års tid siden blev sat ud flere steder i Dyrehaven nord for København. Og så er der ulven, som har reintroduceret sig selv, og heldigvis har fået lov at blive. Et nyt natursyn er ved at få fodfæste.

Vi er blevet mere åbne for at genskabe balancer i naturen, så økosystemer kan vedligeholde sig selv, have en naturlig dynamik og ændre og udvikle sig på egne vilkår. Og det er der behov for, hvis vi skal vende den triste nedgang både i arter og antal af dyr, og for så vidt også planter på kloden.

I Danmark er det en særlig udfordring, at landet er gennemskåret på kryds og tværs af veje, der har efterladt det meste af naturen i småbidder, og forarmet af landbrugets brug af gødning og pesticider. Men nogle steder har naturarealet et format, hvor vi realistisk kan tage ved lære af reintroduktionen af ulven i Yellowstone. Det vil jeg gerne se mere af!

Tilbage til zoo, hvor jeg lige er blevet revet ud af mit selvskabte drama midt i storbyen, vakler vi ud i dagslyset igen, hvor vi tager den hurtigt forbi sælerne, bjørnene og videre til ulvene, som i en for dem absurd lille indhegning trods alt ser ud til at stortrives. Den ene har lige rejst sig og står og misser op mod solen, som om den overvejer at lægge sig ned igen. Og her får min fantasi atter frit spil, så inden længe er jeg et sted på de jyske heder.

5 kommentarer:

  1. Pas nu da på med at blande begreberne sammen. Ulven er hverken blevet reintroduceret eller rewildet - den er kommet af sig selv. Hvilket betyder at den er top-fredet efter Habitatdirektivet. I modsat fald kunne den nemlig fjernes igen!

    SvarSlet
  2. Jeg skriver jo netop også, at ulven har reintroduceret sig selv, og heldigvis har fået lov at blive:-)

    SvarSlet
  3. Ville Los kunne leve i DK? Den ville næppe komme af sig selv, men den hævdedes dog for år siden at have været set nær Kolding.

    I Spanien er den senest med succes blevet genudsat på en såkaldt finca. Og flere områder følger. Det fremgik af en udsendelse på spansk tv for nylig.

    Evald Mehlsen
    Odense

    SvarSlet
  4. Presset på biodiversiteten er nu et mindst lige så stort problem som nedgangen i antallet af vilde dyr generelt. Ikke siden det store meteornedslag, der udryddede bl.a. dinosaurerne er arter forsvundet i et tilsvarende tempo. Jeg tvivler desværre alvorligt på din optimisme omkring den øgede åbenhed i forhold til at genskabe naturens balancer - det er for lidt og for sent for alt for mange arter.

    SvarSlet
  5. For bare 20 år siden var krav om udbredt hensyntagen til biodiversiteten en "eksotisk" sag. Det har langt større bevågenhed i offentligheden nu, og tak for det. Vi er i den situation, at vi aldrig har vist så meget om biodiversiteten og naturens mekanismer som nu, samtidig med at arterne forsvinder i stigende tempo. Det er langt fra alle, der har samme bevågenhed som det hvide næsehorn. - Det er let nok at vise, at biodiversiteten gavnes af mindre miljøbelastning, af et bedre miljø. Den omvendte bevisførelse: at høj biodiversitet også er en afgørende gunstig faktor for et velfungerende miljø, er vanskeligere at gnnemføre, men ikke umulig. - Det er DNs opgave at gennemføre begge bevisførelser.

    SvarSlet